Vi er klar til at fortsætte væksten gennem de forskellige typer af ejendomme – og udviklingsprojekter

Martin Spangdahl-Fafara

Head of Transactions

Travlhed hos Stad Erhverv giver optimisme

- 29. Juli 2020

Til trods for coronaens eftervirkning på det danske samfund, så er der hos Stad Erhverv og i kontorfaciliteterne på Østerfælled Torv en optimisme og et højt humør. Begge dele skyldes ifølge Head of transactions, Martin Spangdahl-Fafara, nogle helt konkrete faktorer.

-Vi har hos Stad Erhverv igangværende transaktioner for mere end 400 millioner.Det skyldes nogle af de kompetencer, som vi hos Stad Erhverv har dyrket og udviklet på, siden vi gik i luften sidste år i august, fortæller Martin Spangdahl-Fafara, der har arbejdet med erhvervsejendomme gennem to håndfulde år, og fortsætter:

-Det faktum, at vi har væsentligt flere store sager, end vi har håndteret tidligere, viser, at vi over tid har hævet overliggeren på de store sager. Det skyldes nok i almindelighed vores alsidighed og i særdeleshed vores geografiske rækkevidde.

Flere af de nye kunder hos Stad Erhverv understreger i deres valg af virksomheden til at håndtere deres ejendoms portefølje, at valget blandt andet skyldes måden, hvorpå Stad Erhverv arbejder med og tilgår opgaverne.

-Vi har en meget klar og enkel strategi i dagligdagen. Vi ser det, går til det, og så løser vi det. Det er ikke alene enkelt, men også forståeligt. Samtidig forstærker resultaterne også hinanden. Vi er klar til at fortsætte væksten gennem de forskellige typer af ejendomme – og udviklingsprojekter, afslutter Martin Spangdahl-Fafara

Stad Erhverv beskæftiger 15 medarbejdere og opererer i hele Danmark, men er særligt rodfæstet og positioneret i hovedstadsområdet.